Sidder her og glor på skærmen med et hoved, der er tungt og fuld af snot, influenza og mærket af for lidt søvn.


Jeg er på arbejde, men får ikke lavet meget. Tankerne er et morads i min nakke, der smerter, hviner og brokker sig ved hver bevægelse.

Måske går det jo egentligt meget godt? Jeg bryder ikke sammen i krampegråd helt umotiveret længere, men billeder af min mor får stadig tårerne til at strømme ned ad kinderne og krampegråden står lige på spring. Jeg får lyst til at gemme mig under en tung, sort dyne og bare være i fred. Det går bare ikke med 3 børn i alderen 5-13 år, der skal have kærlighed, omsorg, forståelse, retningslinjer, diskussioner og alt muligt andet...

Januar har været en blandet måned. Jeg har været på besøg eller haft besøg af gode venner. Mine børn trives nogenlunde. Dog har overvejelserne om skoleskift fyldt meget hos mig. Min mellemste trives ikke i sin klasse, der har mange børn med særlige behov hvoraf 2 er særdeles udadreagerende. Det kan godt fylde og give nogle søvnløse nætter.

Samtidigt står hovedpinen på spring hele tiden. Jeg er begyndt at lide en del af hovedpine. Det er faktisk ret irriterende at have hovedpine konstant i de perioder, hvor det er værst. Måske er det stress? Jeg ved det ikke og jeg orker ikke at gøre noget ved det. Problemet er også, at jeg ikke er særlig god til at komme i seng om aftenen og det er da i høj grad mit eget ansvar.

Kæft, en omgang rod, men sådan er det vist bare lige nu.....

Kæft, hvor jeg savner dig mor. Fatter ikke helt, at jeg ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG mere skal se dig. Tanken er virkelig ubærlig.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...