Udnyt dit fulde potentiale inden du dør

Har du nogensinde overvejet, hvor kort og brutalt livet kan være?

Vi kan dø, når vi mindst venter det. Livet kan slutte i et splitsekund i et strejf på kinden. Så ligger vi der. En tom skal af uudnyttet potentiale, hvis ikke vi løbende stiller os spørgsmålet om vi udnytter vores fulde følelsesmæssige, faglige og personlige potentiale til at fylde hjertet med livsglæde til glæde for den enkelte og menneskeheden?


Min mor havde så meget potentiale til at være noget helt andet. Desværre forstod hun aldrig at omsætte sit potentiale til at blive et lykkeligt og harmonisk menneske. Mit hjerte kan krympe sig i fysisk smerte ved erkendelsen af dette i skrivende stund. Min mor blev født over en måned for tidligt da min mormor røg og drak alt for meget og derefter havde min mor lange perioder, hvor hun ikke den korrekte fysiske ernæring. Det var 5 år efter krigen i en arbejderfamilie med mange børn, hvor både min mormor og morfar drak som gale og børnene gik for lud og koldt vand. Dernæst fulgte et liv med dårlig skolelærdom og mange lange perioder med alkohol. Dysfunktionelle familiemønstre, der gik generationer tilbage hang ved.

Min mor fik konstateret KOL i 2001. Samme år som hun starter på den mellemlange videregående uddannelse hun altid havde ønsket sig, men først i en sen alder kunne gennemføre. Desværre formåede min mor ikke at stoppe sit misbrug af alkohol og massiv rygning i årene hun læste og særligt de sidste 2 år af studiet var utroligt svære for hende, men hun gennemførte og blev færdig i 2005. Desværre var hendes KOL hastigt fremadskridende p.g.a den manglende evne til at drage omsorg for sig selv. Disse destruktive tendenser umuliggjorde DESVÆRRE, at hun nogensinde fik brugt uddannelsen i praksis for sidst i 2005 fik hun pension. Det var hendes store, store sorg, at hun ikke kunne arbejde med den, men indsatsen og viljen rakte desværre ikke til et øjeblikkeligt ophør med røg og alkohol da hun fik konstateret KOL i 2001.

Mit hjerte kan græde over disse tabte evner, tabt intelligent og tabte muligheder. Og det har fået mig til at tænke. På mange måder er jeg social mønsterbryder og også på denne front forsøger jeg at være det. Jeg forsøger hele tiden at yde mit bedste og gøre hvad jeg kan for at skabe faglige præstationer, menneskelig omsorg og følelsesmæssig udvikling. Livet fortjener det. Du fortjener det. Dine omgivelser og din familie fortjener det. Kærlighed og omsorg.

Grib fat i dit potentiale. Omfavn og udfordrer det. Kys det og kram dit potentiale. Vær udholdende og vedholdende. Og ikke mindst TILGIV, hvis du gjort er uret.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...