Har du nogensinde mødt et menneske i dyb sorg? Hvis ja, så læs med her om 5 emner du skal vide om mennesker i sorg.
Sorgens varighed er lang, meget længere end du måske forestiller dig. Et menneske, der har mistet har brug for en lang sorgperiode. Hvor længe er afhængigt af det enkeltes menneskes ressourcer, relationen til den afdøde og ikke mindst det enkelte menneskes mentale overskud og kapacitet. Vid, at sorg tager tid. Desværre er det ofte sådan, at vi har en forventning om, at sorgen er færdig efter begravelsen og at vi derefter er "normale" igen.
Sorg betyder mange tårer. Den pårørende kan græde. Meget. Længe. Dybt. Hulkende. Gråden forløser ikke altid det store og overvældende savn. Slet ikke i starten. De første måneder er gråden ikke til at styre. Den kommer ved et enkelt minde. En duft. En fødselsdag. Et menneske, hvis øjne minder om den afdødes. Flygtige daglige momenter kan udløse gråden og det er ikke til at styre den. De første måneder græd jeg mange gange om dagen og fuldstændig uden kontrol. Tårerne kom bare. Igen. Igen. Igen.
Sorg kræver tid. Det er utroligt fysisk og psykisk krævende at være i sorg. Der er ikke plads til andet end den altoverskyggende sorg. At have ansvaret for en børneflok som jeg har været noget af det sværeste jeg har prøvet. I sær har det været svært at udholde min mindstes mange og uendelige krav om alt muligt. Helt naturlige krav, da hun ikke var mere end lige fyldt 4 år, da min mor døde. Jeg havde slet ikke overskud til at rumme hende og blev grænseløst irriteret, når hun skulle have tørret numse og jeg lå under dynen og hulkede. Derfor var jeg sygemeldt i 14 dage lige efter begravelsen. Det var simpelthen nødvendigt, da jeg mentalt var ved at blive ædt op.
Sorg ændrer et menneske. Hvis du kender et menneske i sorg vil du måske opleve, at der sker ændringer i prioriteringer og handlemåder fra den sørgende. Før min mor døde blev jeg irriteret på mennesker, der ikke mestrer dialog, men kværner lange monoløse monologer af sig uden at være interesseret i at høre, hvad modparten har at sige. Nu kan jeg slet ikke udholde dem. Ser jeg dem i kantinen på mit arbejde går jeg et andet sted hen. Bekendte i min omgangskreds, der kun snakker om sig selv, går jeg langt uden om. Jeg gider ikke være sammen med dem og blive mentalt drænet af deres fortællinger og uudtalte krav om, at jeg bare skal lytte...
Sorg gør et menneske selvoptaget. Ja, du læste rigtigt.Sorg kan gøre den sørgende ekstremt selvoptaget og du ved måske ikke, hvad du skal stille op med den sørgendes, for dig urimelige krav. Hvis du kan så prøv at bære over med vedkommende for en periode. Vid, at sorgen næsten æder al fornuft og rimelighed op i en periode. Selv var jeg meget urimelig overfor en bestemt veninde, som jeg også har skrevet om her. Min kære veninde - du svigter mig. Jeg nåede heldigvis aldrig at konfrontere hende med det dengang for nu kan jeg se, at det var helt urimeligt af mig, men jeg var så fyldt op af mine egen sorg. Hun har efterfølgende været en af de største støtter for mig under dette forløb.
Sorg er svært at håndtere. Vi er ikke vant til døden og mangler de nødvendige kompetencer til at udholde og forstå, at sorgen tager meget lang tid. Den smertende erkendelse om, at man ALDRIG MERE vil kunne interagere med den mistede, kan kun ske i små smertefulde brudstykker, hvis vi som sørgende skal undgå at miste forstanden....
Sorgens varighed er lang, meget længere end du måske forestiller dig. Et menneske, der har mistet har brug for en lang sorgperiode. Hvor længe er afhængigt af det enkeltes menneskes ressourcer, relationen til den afdøde og ikke mindst det enkelte menneskes mentale overskud og kapacitet. Vid, at sorg tager tid. Desværre er det ofte sådan, at vi har en forventning om, at sorgen er færdig efter begravelsen og at vi derefter er "normale" igen.
Sorg betyder mange tårer. Den pårørende kan græde. Meget. Længe. Dybt. Hulkende. Gråden forløser ikke altid det store og overvældende savn. Slet ikke i starten. De første måneder er gråden ikke til at styre. Den kommer ved et enkelt minde. En duft. En fødselsdag. Et menneske, hvis øjne minder om den afdødes. Flygtige daglige momenter kan udløse gråden og det er ikke til at styre den. De første måneder græd jeg mange gange om dagen og fuldstændig uden kontrol. Tårerne kom bare. Igen. Igen. Igen.
Sorg kræver tid. Det er utroligt fysisk og psykisk krævende at være i sorg. Der er ikke plads til andet end den altoverskyggende sorg. At have ansvaret for en børneflok som jeg har været noget af det sværeste jeg har prøvet. I sær har det været svært at udholde min mindstes mange og uendelige krav om alt muligt. Helt naturlige krav, da hun ikke var mere end lige fyldt 4 år, da min mor døde. Jeg havde slet ikke overskud til at rumme hende og blev grænseløst irriteret, når hun skulle have tørret numse og jeg lå under dynen og hulkede. Derfor var jeg sygemeldt i 14 dage lige efter begravelsen. Det var simpelthen nødvendigt, da jeg mentalt var ved at blive ædt op.
Sorg ændrer et menneske. Hvis du kender et menneske i sorg vil du måske opleve, at der sker ændringer i prioriteringer og handlemåder fra den sørgende. Før min mor døde blev jeg irriteret på mennesker, der ikke mestrer dialog, men kværner lange monoløse monologer af sig uden at være interesseret i at høre, hvad modparten har at sige. Nu kan jeg slet ikke udholde dem. Ser jeg dem i kantinen på mit arbejde går jeg et andet sted hen. Bekendte i min omgangskreds, der kun snakker om sig selv, går jeg langt uden om. Jeg gider ikke være sammen med dem og blive mentalt drænet af deres fortællinger og uudtalte krav om, at jeg bare skal lytte...
Sorg gør et menneske selvoptaget. Ja, du læste rigtigt.Sorg kan gøre den sørgende ekstremt selvoptaget og du ved måske ikke, hvad du skal stille op med den sørgendes, for dig urimelige krav. Hvis du kan så prøv at bære over med vedkommende for en periode. Vid, at sorgen næsten æder al fornuft og rimelighed op i en periode. Selv var jeg meget urimelig overfor en bestemt veninde, som jeg også har skrevet om her. Min kære veninde - du svigter mig. Jeg nåede heldigvis aldrig at konfrontere hende med det dengang for nu kan jeg se, at det var helt urimeligt af mig, men jeg var så fyldt op af mine egen sorg. Hun har efterfølgende været en af de største støtter for mig under dette forløb.
Sorg er svært at håndtere. Vi er ikke vant til døden og mangler de nødvendige kompetencer til at udholde og forstå, at sorgen tager meget lang tid. Den smertende erkendelse om, at man ALDRIG MERE vil kunne interagere med den mistede, kan kun ske i små smertefulde brudstykker, hvis vi som sørgende skal undgå at miste forstanden....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar