Pyhh, det er nogle triste dage for tiden. Den grusomme oplevelse for min veninde som mistede sin søn i fredags har aktiveret en tung sort kappe af tristhed og tungsind på mine skuldre. Jeg har bare lyst til at gemme mig væk under dynen og er utroligt langsom på mit arbejde. Jeg er træt, har ingen energi, ser min venindes lille søn for øjnene hele tiden samtidigt med, at jeg tænker meget på min mor og hvor døden dog forandrer alting. Jeg føler mig trist over, at min veninde skulle miste sin søn da jeg ved, hvor meget det betød for hende. Der er ingen mening i, at børn dør før deres forældre og mor. Det er den helt forkerte vej, måske er det også derfor, at det føles så frygteligt, når små børn dør. Jo mindre kisten er - jo større sorg.
Jeg tænker på min egen mors begravelse. Det er så lang tid siden, men år døden igen banker på, så føles det som om det var meget tættere på. Min farmors død var forventeligt da hun var meget gammel, men alligevel så savner jeg hende frygteligt sammen med min mor. Jeg har svært ved at sætte mig op til at lave ret meget og mit aktivitetsniveau er bare alt for lavt til at rumme ret meget.
Jeg skal en masse dejlige og gode ting i weekenden, hvor jeg får besøg af veninder, skal til 40 års fødselsdag osv. Det glæder jeg mig til. I næste uge er der vinterferie og det betyder, at hele min flok skal på vinterferie hos min svigermor, som har taget fri hele ugen. Jeg føler mig privilegeret over som mor, at de har den mulighed at komme på ferie som jeg husker de lange gode ferier hos min farmor for mange år siden. Hun boede i en lille by langt ude på landet. Fra jeg var 12 år tog jeg selv toget derud. Jeg skulle skifte tog 2 gange og turen tog 3 timer.
Det var før, der blev bygget motorvej og IC3 tog, så det var en lang tur, men jeg husker dem som hyggelige og fulde af minder. Jeg havde altid en masse bøger med derud for der var ikke noget at lave udover at komme helt ned i tempo, sove, stå sent op, få dejlig mad serveret af min farmor, læse gamle dameblade fra de andre husstande på vejen. Fjernsynet var sort/hvidt med striber og der var kun en enkelt kanal, nemlig DR. Det var helt andre tider, hvor der i dag er alverdens kanaler, telefoner, internet så mulighederne for underholdning er gode. Alligevel er det langsomme tempo og omgivelserne det samme. Ro og fred og ingen pligter.
Ja, det var lige et trip down memory lane. Jeg håber, at det februars spæde begyndende sommerlys i begge ender af dagen kommer til at betyde, at mit energiniveau bliver bedre.
Jeg tænker på min egen mors begravelse. Det er så lang tid siden, men år døden igen banker på, så føles det som om det var meget tættere på. Min farmors død var forventeligt da hun var meget gammel, men alligevel så savner jeg hende frygteligt sammen med min mor. Jeg har svært ved at sætte mig op til at lave ret meget og mit aktivitetsniveau er bare alt for lavt til at rumme ret meget.
Jeg skal en masse dejlige og gode ting i weekenden, hvor jeg får besøg af veninder, skal til 40 års fødselsdag osv. Det glæder jeg mig til. I næste uge er der vinterferie og det betyder, at hele min flok skal på vinterferie hos min svigermor, som har taget fri hele ugen. Jeg føler mig privilegeret over som mor, at de har den mulighed at komme på ferie som jeg husker de lange gode ferier hos min farmor for mange år siden. Hun boede i en lille by langt ude på landet. Fra jeg var 12 år tog jeg selv toget derud. Jeg skulle skifte tog 2 gange og turen tog 3 timer.
Det var før, der blev bygget motorvej og IC3 tog, så det var en lang tur, men jeg husker dem som hyggelige og fulde af minder. Jeg havde altid en masse bøger med derud for der var ikke noget at lave udover at komme helt ned i tempo, sove, stå sent op, få dejlig mad serveret af min farmor, læse gamle dameblade fra de andre husstande på vejen. Fjernsynet var sort/hvidt med striber og der var kun en enkelt kanal, nemlig DR. Det var helt andre tider, hvor der i dag er alverdens kanaler, telefoner, internet så mulighederne for underholdning er gode. Alligevel er det langsomme tempo og omgivelserne det samme. Ro og fred og ingen pligter.
Ja, det var lige et trip down memory lane. Jeg håber, at det februars spæde begyndende sommerlys i begge ender af dagen kommer til at betyde, at mit energiniveau bliver bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar