Det er sensommer og det bliver tidligere mørkt. Livet er derude og jeg er med. På vej tilbage efter en hård sygemelding.
Roserne blomstrer i min have. De er så smukke. De sidste dage har jeg kigget på dem hver dag, når jeg tager til og fra arbejde. De minder mig om en lille tynd kvinde med smukt blond hår, som jeg savner helt forfærdeligt i de her dage. Jeg får en klump i halsen og må blinke tårerne væk inden jeg sætter mig på cyklen og kører på arbejde.
Livet er godt. Jeg elsker at leve, men enkelte dage er stadig svære. Sådan er det i øjeblikket. Jeg savner min mor helt forfærdeligt. Føler mig lidt ensom i de familierelationer, der går bagud. Ingen vil nogensinde kunne erstatte min mor. Sådan er det bare. Jeg savner hende alt for meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar