Det er højsommer. Solen brager ned. Varmen er både skøn og uudholdelig. Mine roser står smukke, store og formfuldendte med store kroner i hvide, gule, lyserøde og røde farver. Jeg kigger på dem hver dag, når jeg går ud af mit hus. Det er et smukt syn. De er de eneste blomster i min have, som får særlig pleje. De bliver vandet lidt her i heden og får klippet de visne blade af, så der kan komme nye skud.
Jeg er startet på arbejde i dag. Efter 7 uger. 5 ugers sygemelding og 2 ugers ferie. Jeg var meget træt da jeg kom hjem. Der var 191 mails i mailbakken og jeg nåede næsten til bunds i dem alle.
Mine sønner er taget på sportscamp hele ugen. Min yngste datter passes af min svigermor. Der er 14 dage inden skolen og hverdagen begynder igen og mine unger er næsten ikke hjemme. Når drengene kommer hjem fra sportscamp skal de på den traditionelle ferieuge hos deres farmor. Det er en fast tradition, at de er på ferie i uge 32. Det betyder, at jeg har lidt længere tid til restitution fordi hverdagens jag og pres ikke straks kræver sin kvinde samtidigt med, at jeg er startet op på arbejde igen.
Jeg overlevede. Overlevede 2 operationer og 3 indlæggelser. Resultatet lader til at være godt. Jeg har ingen ubehageligheder i hjertet mere. Mine nærmeste siger, at jeg har fået en sund ansigtskulør igen fordi blodet pumpes rigtigt rundt i kroppen og iltes optimalt. Jeg er glad for, at resultatet er blevet godt. Jeg døjer dog med en stafylokokinfektion, som har bidt sig lidt fast og er svær at komme af med, men jeg satser på, at tiden arbejder for mig i den henseende. Jeg er i hvert fald glad for, at det er gået godt, selvom vejen dertil var noget problematisk og udfordrende i forhold til dårlig operationsresultat den første gang og meget dårlig sygepleje.
Det er 3. sommer uden min mor. Livet går videre. Fine rynker om mund, pande og kinder viser, at jeg også bliver ældre. Det er forunderligt.
Sommeren har også bragt tid til refleksion over livet. Valg, udfordringer og muligheder. Måske vil jeg dele dem på bloggen, måske ikke.
Jeg er startet på arbejde i dag. Efter 7 uger. 5 ugers sygemelding og 2 ugers ferie. Jeg var meget træt da jeg kom hjem. Der var 191 mails i mailbakken og jeg nåede næsten til bunds i dem alle.
Mine sønner er taget på sportscamp hele ugen. Min yngste datter passes af min svigermor. Der er 14 dage inden skolen og hverdagen begynder igen og mine unger er næsten ikke hjemme. Når drengene kommer hjem fra sportscamp skal de på den traditionelle ferieuge hos deres farmor. Det er en fast tradition, at de er på ferie i uge 32. Det betyder, at jeg har lidt længere tid til restitution fordi hverdagens jag og pres ikke straks kræver sin kvinde samtidigt med, at jeg er startet op på arbejde igen.
Jeg overlevede. Overlevede 2 operationer og 3 indlæggelser. Resultatet lader til at være godt. Jeg har ingen ubehageligheder i hjertet mere. Mine nærmeste siger, at jeg har fået en sund ansigtskulør igen fordi blodet pumpes rigtigt rundt i kroppen og iltes optimalt. Jeg er glad for, at resultatet er blevet godt. Jeg døjer dog med en stafylokokinfektion, som har bidt sig lidt fast og er svær at komme af med, men jeg satser på, at tiden arbejder for mig i den henseende. Jeg er i hvert fald glad for, at det er gået godt, selvom vejen dertil var noget problematisk og udfordrende i forhold til dårlig operationsresultat den første gang og meget dårlig sygepleje.
Det er 3. sommer uden min mor. Livet går videre. Fine rynker om mund, pande og kinder viser, at jeg også bliver ældre. Det er forunderligt.
Sommeren har også bragt tid til refleksion over livet. Valg, udfordringer og muligheder. Måske vil jeg dele dem på bloggen, måske ikke.
2 kommentarer:
Dejligt at høre, du kom levende igennem! God bedring med infektionen, og pas godt på dig selv.
Jeg ser frem til at læse dine reflektioner over livet, hvis du vælger at dele dem her.
Mange tak for din venlige kommentar, Eva. Ja, jeg er også meget glad for, at det blev et godt resultat. Jeg håber, at det vedbliver med at være sådan...:-)
Send en kommentar