Det er nu 2 år siden vi begravede min mor. Det 3. leveår uden hendes fysiske tilstedeværelse er en realitet.
Jeg overlevede det. Jeg kom igennem det. Jeg er et levende bevis på, at det er muligt at komme igennem en så voldsom og svær livskrise som det er at miste sin mor. Jeg kan kun komme på en tanke, der er værre. At miste sit barn. Men det skal jeg ikke gøre mig for klog på for det har jeg aldrig prøvet og jeg håber aldrig, at det vil ske.
I går var det 2 år siden, at jeg begravede min mor. Det kan der læses mere om her Min mors begravelse. Det var en meget regnfuld dag i juli og vandet stod ned i voldsomme kaskader, der betød oversvømmelse mange steder den sommer. Hold op, hvor jeg græd den dag. Når jeg læser min beskrivelse fra den dag føles det som en begivenhed, som skete for meget længe siden samtidigt med, at det stadig kan trække knuder af sorg i min mave at læse det igen. Men det ER muligt at komme videre. Læser du dette midt i en svær tid, så vid, at det er muligt at komme igennem det, men det tager tid, lang tid. Jeg har hørt om enkelte, der har fortalt mig, at de stadig er meget mærkede af savn og sorg i mange år efter. Det er svært at miste den kvinde, hvor livet startede. Som formede os. Som var den primære omsorgsperson i langt de fleste menneskers liv. Vi er på godt og ondt prisgivet vores mor. Hun har den primære indflydelse på hvordan vi blev som voksne. Hvordan vi mestrer vores eget liv eller ikke gør. Historien om en mors død er unik.
Alligevel er der en lang række fællestræk, der gør sig gældende for alle, der mister sin mor. At miste sin mor kan give så voldsomme fysiske reaktioner, der er både skræmmende og virker foruroligende. Jeg oplevede selv at få et voldsomt angstanfald Min mors død udløste et voldsomt angstanfald med nogle stærke fysiske reaktioner. I dag er jeg blevet klogere. Jeg ved, at så stærk en sorg kan udløse så stærke fysiske reaktioner, men det vidste jeg ikke dengang. Det gjorde min mand heller ikke. Så derfor var det ganske overvældende at mærke, at jeg ikke havde kontrol over situationen samtidigt med, at jeg forsøgte at fatte, at min mor var DØD. Stendød. Jeg havde jo set hende ligge iskold under dynen på stuen på sygehuset, hvor hun udåndede lige så stille og fredfyldt.
Flere i min omgangskreds er begyndt at miste deres forældre. I de år, der er gået siden har 3 af mine gode veninder mistet en far. Jeg ved ikke helt om det er det samme at miste sin far, men jeg skal ikke gøre mig klog på det. Jeg kan kun sige, at der i mit tilfælde vil være forskel på den sorg jeg følte da min mor døde og så den sorg jeg vil føle, når min far dør. Min far har ikke været en god far af slagsen. Beklager, men sådan er det. Mine forældres dårlige ægteskab igennem mange år, hans manglende evne til at vise empati og omsorg har sat nogle meget dårlige rammer for min udvikling igennem barndommen. Der er så mange andre dårlige forhold, jeg ikke orker at remse op her, men fakta er blot, at jeg ikke kommer til at føle den samme sorg, når min far dør. Jeg kan til gengæld godt forstå, at sorgen er omfattende og dyb, hvis man har haft en god far af slagsen.
I skrivende stund er vi på ferie. Vi har lejet et luksus sommerhus med egen swimmingpool og spa, hvilket er helt fantastisk for mine unger og os. Her er ro og fred, lange gåture ved stranden, det store brølende Vesterhav og afslapning. Det gør godt. Jeg er så taknemlig over at være i live og være den erfaring rigere, at det kan lade sig gøre at overleve en død mor. Også med glæde og fred i sindet i langt det meste af tiden.
Jeg overlevede det. Jeg kom igennem det. Jeg er et levende bevis på, at det er muligt at komme igennem en så voldsom og svær livskrise som det er at miste sin mor. Jeg kan kun komme på en tanke, der er værre. At miste sit barn. Men det skal jeg ikke gøre mig for klog på for det har jeg aldrig prøvet og jeg håber aldrig, at det vil ske.
I går var det 2 år siden, at jeg begravede min mor. Det kan der læses mere om her Min mors begravelse. Det var en meget regnfuld dag i juli og vandet stod ned i voldsomme kaskader, der betød oversvømmelse mange steder den sommer. Hold op, hvor jeg græd den dag. Når jeg læser min beskrivelse fra den dag føles det som en begivenhed, som skete for meget længe siden samtidigt med, at det stadig kan trække knuder af sorg i min mave at læse det igen. Men det ER muligt at komme videre. Læser du dette midt i en svær tid, så vid, at det er muligt at komme igennem det, men det tager tid, lang tid. Jeg har hørt om enkelte, der har fortalt mig, at de stadig er meget mærkede af savn og sorg i mange år efter. Det er svært at miste den kvinde, hvor livet startede. Som formede os. Som var den primære omsorgsperson i langt de fleste menneskers liv. Vi er på godt og ondt prisgivet vores mor. Hun har den primære indflydelse på hvordan vi blev som voksne. Hvordan vi mestrer vores eget liv eller ikke gør. Historien om en mors død er unik.
Alligevel er der en lang række fællestræk, der gør sig gældende for alle, der mister sin mor. At miste sin mor kan give så voldsomme fysiske reaktioner, der er både skræmmende og virker foruroligende. Jeg oplevede selv at få et voldsomt angstanfald Min mors død udløste et voldsomt angstanfald med nogle stærke fysiske reaktioner. I dag er jeg blevet klogere. Jeg ved, at så stærk en sorg kan udløse så stærke fysiske reaktioner, men det vidste jeg ikke dengang. Det gjorde min mand heller ikke. Så derfor var det ganske overvældende at mærke, at jeg ikke havde kontrol over situationen samtidigt med, at jeg forsøgte at fatte, at min mor var DØD. Stendød. Jeg havde jo set hende ligge iskold under dynen på stuen på sygehuset, hvor hun udåndede lige så stille og fredfyldt.
Flere i min omgangskreds er begyndt at miste deres forældre. I de år, der er gået siden har 3 af mine gode veninder mistet en far. Jeg ved ikke helt om det er det samme at miste sin far, men jeg skal ikke gøre mig klog på det. Jeg kan kun sige, at der i mit tilfælde vil være forskel på den sorg jeg følte da min mor døde og så den sorg jeg vil føle, når min far dør. Min far har ikke været en god far af slagsen. Beklager, men sådan er det. Mine forældres dårlige ægteskab igennem mange år, hans manglende evne til at vise empati og omsorg har sat nogle meget dårlige rammer for min udvikling igennem barndommen. Der er så mange andre dårlige forhold, jeg ikke orker at remse op her, men fakta er blot, at jeg ikke kommer til at føle den samme sorg, når min far dør. Jeg kan til gengæld godt forstå, at sorgen er omfattende og dyb, hvis man har haft en god far af slagsen.
I skrivende stund er vi på ferie. Vi har lejet et luksus sommerhus med egen swimmingpool og spa, hvilket er helt fantastisk for mine unger og os. Her er ro og fred, lange gåture ved stranden, det store brølende Vesterhav og afslapning. Det gør godt. Jeg er så taknemlig over at være i live og være den erfaring rigere, at det kan lade sig gøre at overleve en død mor. Også med glæde og fred i sindet i langt det meste af tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar