Aftenens blåsorte tusmørke indhyller aftenen efter en utrolig dejlig og smuk dag. Jeg sidder i min sofa og børnene er kommet i seng. Det er et par dage siden min dejlige søn blev konfirmeret.
Det var en rigtig dejlig dag, hvor alt klappede. Mad, søde gæster, gode gaver, sange og taler til vores dejlige søn. Min søn havde skrevet en super skøn sang til os, hvor hans helt særlige evner kom til udtryk. Min søn er super dygtig i skolen. Han har ingen faglige udfordringer og alt, hvad han rører ved lykkes for ham, så både min mand og jeg blev meget rørte over, at han havde skrevet en sang til os.
Den dag manglede min mor, men hun var med på en god måde. I dagen op til konfirmationen kørte jeg en lang tur og jeg snakkede med min mor, mens jeg fik grædt lidt. At konfirmere sit første barn uden at have sin mor med var bare helt forkert, men det var sådan det var og festen blev alligevel en super skøn fest for alle, der var med. Jeg manglede min mor til gode idéer med bordpynt, sange og taler. Min mor var super dygtig til alle dele. Da min datter blev døbt var min mor syg, men ikke mere end at hun alligevel havde kræfter til at lave nogle super flotte bordkort, invitationer og fotos.
Dagen før konfirmationen var en af mine veninder med og hjalp mig med borddækningen. Jeg var bare super glad for, at hun ville hjælpe. En anden veninde tog mange billeder og alle var bare så hjælpsomme, så det var rigtigt dejligt.
Det var en dag med store følelser af med et touch af ekstensiel art. Glæde, sorg, savn, stolthed, erkendelser af den store indsigtsfulde slags, tårer, grin og minder. Det var faktisk langt mere følelsesmæssigt udmattende at holde konfirmation end jeg nogensinde havde troet. Jeg var så stolt af min store, smukke dreng, som ligner en ung mand. Han er 183 cm høj, bred over skuldrene, stemmen er færdig med at være i overgang og han bliver nødt til at barbere sig flere gange ugentligt. Han er på vej til at blive en voksen mand og jeg elsker ham så meget. Min mor ville være så stolt, hvis hun havde været med og kunne se ham på den dag.
Det var en rigtig dejlig dag, hvor alt klappede. Mad, søde gæster, gode gaver, sange og taler til vores dejlige søn. Min søn havde skrevet en super skøn sang til os, hvor hans helt særlige evner kom til udtryk. Min søn er super dygtig i skolen. Han har ingen faglige udfordringer og alt, hvad han rører ved lykkes for ham, så både min mand og jeg blev meget rørte over, at han havde skrevet en sang til os.
Den dag manglede min mor, men hun var med på en god måde. I dagen op til konfirmationen kørte jeg en lang tur og jeg snakkede med min mor, mens jeg fik grædt lidt. At konfirmere sit første barn uden at have sin mor med var bare helt forkert, men det var sådan det var og festen blev alligevel en super skøn fest for alle, der var med. Jeg manglede min mor til gode idéer med bordpynt, sange og taler. Min mor var super dygtig til alle dele. Da min datter blev døbt var min mor syg, men ikke mere end at hun alligevel havde kræfter til at lave nogle super flotte bordkort, invitationer og fotos.
Dagen før konfirmationen var en af mine veninder med og hjalp mig med borddækningen. Jeg var bare super glad for, at hun ville hjælpe. En anden veninde tog mange billeder og alle var bare så hjælpsomme, så det var rigtigt dejligt.
Det var en dag med store følelser af med et touch af ekstensiel art. Glæde, sorg, savn, stolthed, erkendelser af den store indsigtsfulde slags, tårer, grin og minder. Det var faktisk langt mere følelsesmæssigt udmattende at holde konfirmation end jeg nogensinde havde troet. Jeg var så stolt af min store, smukke dreng, som ligner en ung mand. Han er 183 cm høj, bred over skuldrene, stemmen er færdig med at være i overgang og han bliver nødt til at barbere sig flere gange ugentligt. Han er på vej til at blive en voksen mand og jeg elsker ham så meget. Min mor ville være så stolt, hvis hun havde været med og kunne se ham på den dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar