Det er påske. Starten på 5 fridage. Det skrider fremad med planlægning til konfirmation og det går bedre nu. De fleste detaljer er på plads. Gæstelisten er komplet. Ikke et eneste afbud og det glæder mig og min søn. Vi bliver 44 mennesker. Familie og flest gode venner, da vores familie ikke består af mange biologiske familiemedlemmer udover en farmor, faster, en oldemor og en morfar og så en højt værdsat og elsket kusine på min mands side.
Det gik jo alligevel. Planlægningen og sorgen over at min mor ikke skal være med. Jeg er gået ind og ud af sorg, savn og glæde over festen. Midlertidige tilstande af bølgedale, der går op og ned. Jeg kan så tydeligt mærke min mors ånd med mig. Der er virkelig en underlig følelse og fornemmelse, som jeg har meget svært ved at forklare som et rationelt menneske. Jeg kan ikke se hende, men jeg kan mærke hende sidde i min stue, være udenfor i haven, mærke hendes tilstedeværelse, selvom hun faktisk ikke er der. Min mor havde også haft de vildeste nærdødsoplevelser de gange hun var død, men blev genoplivet igen. Hun lovede mig at være der og følge med. Min mellemste søn "snakker" med hende ind i mellem. Han siger, at hun snakker til ham og han kan både se og mærke hende. Det sker ikke tit, men det giver ham en utrolig ro. I starten vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det, men da jeg kan se, at det ikke har nogen indflydelse på hans hverdag i en negativ retning, så gør det ikke noget.
Min store ambitiøse og dygtige bolddreng skal til udlandet med sit hold her i påsken og spille kampe og træne ret intensivt. Min mellemste søn og min datter på 6 år skal på miniferie hos deres bedsteforældre. Det glæder de sig til.
Jeg ved ikke hvordan jeg reagerer når jeg kommer endnu tættere på festen, men i skrivende stund går det godt. Jeg glæder mig og håber, at det bliver en god dag.
Det gik jo alligevel. Planlægningen og sorgen over at min mor ikke skal være med. Jeg er gået ind og ud af sorg, savn og glæde over festen. Midlertidige tilstande af bølgedale, der går op og ned. Jeg kan så tydeligt mærke min mors ånd med mig. Der er virkelig en underlig følelse og fornemmelse, som jeg har meget svært ved at forklare som et rationelt menneske. Jeg kan ikke se hende, men jeg kan mærke hende sidde i min stue, være udenfor i haven, mærke hendes tilstedeværelse, selvom hun faktisk ikke er der. Min mor havde også haft de vildeste nærdødsoplevelser de gange hun var død, men blev genoplivet igen. Hun lovede mig at være der og følge med. Min mellemste søn "snakker" med hende ind i mellem. Han siger, at hun snakker til ham og han kan både se og mærke hende. Det sker ikke tit, men det giver ham en utrolig ro. I starten vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det, men da jeg kan se, at det ikke har nogen indflydelse på hans hverdag i en negativ retning, så gør det ikke noget.
Min store ambitiøse og dygtige bolddreng skal til udlandet med sit hold her i påsken og spille kampe og træne ret intensivt. Min mellemste søn og min datter på 6 år skal på miniferie hos deres bedsteforældre. Det glæder de sig til.
Jeg ved ikke hvordan jeg reagerer når jeg kommer endnu tættere på festen, men i skrivende stund går det godt. Jeg glæder mig og håber, at det bliver en god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar