Om den sværeste tid 1 1/2 år efter en mors død

Jeg vidste det jo godt. At denne tid ville blive svær. Min søn skal konfirmeres i næste måned og jeg har lige sendt en bestilling på 4 sange afsted til en sangskriver. Den ene sang er fra min far, min søns morfar. Min far havde skrevet om nogle episoder fra min søns tid hos sin mormor. Jeg kunne se det hele lyslevende for mig igen, da jeg læste det.

Årene efter min søns fødsel var nogle af de bedste nogensinde med min mor. I disse år fandt vi kærligheden og samhørigheden igennem min søn og behovet for at give ham en god opvækst - sammen. Hun elskede ham så højt og var den bedste mormor man kunne ønske. Hun passede ham første gang da han var 6 uger gammel og han blev passet så meget hos hende indtil hun blev syg, da han var 5-6 år gammel. Hun stoppede aldrig med at ryge. Jeg forstår det ikke. Jeg har for længst erkendt, at der er meget jeg aldrig forstod af min mors handlinger og jeg har tilgivet hende den smerte, der påførte hele familien. Hun købte fodboldstøvler, handsker og fodboldtrøjer med kærlighed.

Derfor er hun pludselig lyslevende og meget nærværende igen, når jeg læser alle beretninger. Alt bliver helt levende igen. Jo levende hun står for mig i passager, billeder, sætninger og minder på min indre erindringsskærm - jo mere savner jeg hende. Men der er ikke noget at gøre. Det skal nok blive en god festdag for min søn. Vi bliver ca. 42 mennesker, som alle har haft en betydning for ham i livet. Det er godt.

Hvor ville jeg ønske, at du kunne være med mor, men jeg ved, at du ser med. Jeg mærker dig meget stærkt for tiden. Din ånd er omkring os.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...