Det er december. Julemåneden er i fuld gang og i dag har mine unger og julepyntet hele huset. Min mor har været i mine tanker flere gange i dag, da jeg igen tænker meget på hende. Jeg er ked af det, men ikke i samme omfang som sidste år. Det er anden jul uden min mor og jeg kan mærke, at det er lettere i år, selvom hun vil mangle frygteligt 2. juledag. Jeg har så gode minder om julefrokosten 2. juledag for snart 2 år siden. Hun havde det så godt den dag og kunne holde sig på benene i flere timer, snakke med børnene, spise godt mad og havde det, efter omstændighederne, rigtigt godt.
Tiden går og afstanden mellem hende og jeg bliver større i den rene tidslinje. Sommetider kan minder og erindringer føles som en fjern fortid. Sådan er det vel bare, når sorgbearbejdelsen går den rigtige vej, men derfor savner jeg hende alligevel rigtigt meget.
Jeg har sat 2 små gravnisser på hendes grav og jeg håber, at de holder hende med selskab. Så ved hun også, at det er juletid. Men det ved min mor jo godt, selvom hun for evigt er gået til De Døde og ikke længere er blandt De Levende. Jeg ved, at hun vil være der til at tage i mod den dag det bliver min tur til at forlade De Levende. Denne visdom og tro giver mig ro og det er sjældent, at jeg bliver grebet af tvivl. Alligevel ville jeg sådan ønske, at hun kunne være her i dag. Se min ældste søn, der udvikler sig til en pragtfuld ung mand på 183 cm og en krop som en voksen mand. Min mor ville så gerne have været med til hans konfirmation til foråret, men jeg ved, at hun følger med og giver ham et åndeligt pust og kys i nakken. Jeg ville give en halv arm for at kunne få hende med den dag.
Kære mor, ser du, at nisserne holder dig med selskab.
Tiden går og afstanden mellem hende og jeg bliver større i den rene tidslinje. Sommetider kan minder og erindringer føles som en fjern fortid. Sådan er det vel bare, når sorgbearbejdelsen går den rigtige vej, men derfor savner jeg hende alligevel rigtigt meget.
Jeg har sat 2 små gravnisser på hendes grav og jeg håber, at de holder hende med selskab. Så ved hun også, at det er juletid. Men det ved min mor jo godt, selvom hun for evigt er gået til De Døde og ikke længere er blandt De Levende. Jeg ved, at hun vil være der til at tage i mod den dag det bliver min tur til at forlade De Levende. Denne visdom og tro giver mig ro og det er sjældent, at jeg bliver grebet af tvivl. Alligevel ville jeg sådan ønske, at hun kunne være her i dag. Se min ældste søn, der udvikler sig til en pragtfuld ung mand på 183 cm og en krop som en voksen mand. Min mor ville så gerne have været med til hans konfirmation til foråret, men jeg ved, at hun følger med og giver ham et åndeligt pust og kys i nakken. Jeg ville give en halv arm for at kunne få hende med den dag.
Kære mor, ser du, at nisserne holder dig med selskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar