Det er over midnat i en stille stund. Det er lige blevet d. 23. december - lille julaften og jeg er den eneste i husstanden, der er vågen. Min svigermor er her og min mellemste har en overnattende kammerat på besøg. Jeg hoster, hoster og hoster og har klaret det sidste døgn med panodiler. Jeg håber, at det er bedre i morgen for det er næsten ikke til at holde ud at hoste så meget.
December måned er fløjet af sted. Jeg har slet ikke nået at fatte, at det var julemåneden, der drønede afsted. December har været fuld af arbejde, en hel uge med sygdom, en juletur til Tyskland til de smukkeste julemarkeder. Ja, de kan noget - tyskerne - når det kommer til at pynte op til jul. Det er helt umuligt ikke at komme i julestemning med de smukke pyntede gader, de små boder, julesangene, de store juletræer og de meget smukke opsatte lysformationer. Min mand overlevede endnu en fyringsrunde i hans firma og jeg er på vej til at skifte arbejde til et andet sted indenfor min organisation.
Nu er det juleferie og der skal fortsat købes nogle gaver i morgen, selvom der er lavet stormvejr og sne.
Jeg sidder her i den mørke stund og savner min mor. Det må jeg indrømme. Mindet om de hyggelige julefrokoster vi havde i en del år inden hendes død savner jeg bare så meget. Jeg husker stadig, hvor godt hun havde det - alt taget i betragtning - til julefrokosten 1. juledag for 2 år siden. Ja, jeg kan mærke, at tårerne alligevel trænger sig på, men det er der heller ikke noget at sige til. Der mangler noget. Der mangler min MOR.
December måned er fløjet af sted. Jeg har slet ikke nået at fatte, at det var julemåneden, der drønede afsted. December har været fuld af arbejde, en hel uge med sygdom, en juletur til Tyskland til de smukkeste julemarkeder. Ja, de kan noget - tyskerne - når det kommer til at pynte op til jul. Det er helt umuligt ikke at komme i julestemning med de smukke pyntede gader, de små boder, julesangene, de store juletræer og de meget smukke opsatte lysformationer. Min mand overlevede endnu en fyringsrunde i hans firma og jeg er på vej til at skifte arbejde til et andet sted indenfor min organisation.
Nu er det juleferie og der skal fortsat købes nogle gaver i morgen, selvom der er lavet stormvejr og sne.
Jeg sidder her i den mørke stund og savner min mor. Det må jeg indrømme. Mindet om de hyggelige julefrokoster vi havde i en del år inden hendes død savner jeg bare så meget. Jeg husker stadig, hvor godt hun havde det - alt taget i betragtning - til julefrokosten 1. juledag for 2 år siden. Ja, jeg kan mærke, at tårerne alligevel trænger sig på, men det er der heller ikke noget at sige til. Der mangler noget. Der mangler min MOR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar