Årsdagen nærmer sig

Årsdagen for min mors død nærmer sig. Det er ufatteligt, at der snart er gået et år siden jeg stod i nogle af de sværeste dage i mit liv.


Der er ikke noget i forbindelse med min mors død som jeg fortryder. Hun kom herfra på den helt rette måde på hospitalet en dag i juli, hvor der var et godt og omsorgsfuldt personale omkring hende. Min far, søster og jeg fik det til at fungere på trods af vores manglende fællesskab og samhørighed.  Hun kom herfra med ro i sindet og traf selv beslutningen om, at det nu var slut for hende. Hun fik smertelindrende - morfin - som hjalp hende hurtigt på vej.

Tiden er gået hurtigt. Det første år. Den første cyklus er snart sluttet. Vi har været igennem nogle fødselsdage, den første jul og det første forår, hvor jeg savnede min mor ganske meget.

Savnet opstår i enkelte fragmenter af perioder. Så får jeg helt ondt i maven et øjeblik, tårerne står i øjnene og så er det som regel ovre.

Min børns sorg er blevet meget lettere. Deres liv går jo videre og den frygtelige sorg glider lidt i baggrunden som tiden går.

Livet kan fortsætte på lidt mere normale vilkår. Jeg har fået en bedre nattesøvn i løbet af de sidste 6 måneder. Jeg blev meget ofte ringet op midt om natten igennem flere år af min far, som kunne være så modbydelig i telefonen, men nu er det slut med det. Ingen opringninger mere om natten, hvilket klart den største lettelse ved min mors død. Den evige tilstand af stress er væk og kan give plads til den nødvendige nattesøvn og ro til at klare livet og hverdagen....

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...