Tiden mellem indlæggene bliver længere. Jeg kan se, at jeg sidst skrev på bloggen på mere end et halvt år siden. I juni blev min søn student med et super flot resultat. Det var en stor dag og han havde nogle gode dage med sidste eksamen, dimission, fest, studenterfest og familietamtam. Solen skinnede alle dagene og livet var fuld af lyse stunder, optimisme og tro på fremtiden.
En blog om at miste en mor. Mine snørklede dagbogsskriverier om det kaos og mørke, der opstår efter en mors død. Der kan opstå lys, glæde og kærlighed igen. Vi kommer aldrig over en mors død, men vi kan lære at leve med det og få et godt liv.
Om at savne sin mor SÅ meget 8 år efter hun døde
Jeg ved ikke helt, hvad det handler om. Men fakta er, at min mor lever meget stærkt i min erindring i denne tid. Jeg husker hende så tydeligt og taler med hende i mit indre hver dag. Der er så meget vi taler om. Mit arbejde, mine børn, min mand, mit liv. Alle de kopper sorte kaffe med et stænk af mælk, som hun aldrig nåede at drikke i mit køkken.
2019 - om at leve uden en mor 8 år efter hun døde
2019 er allerede to måneder gammel. Tiden flyver afsted. Jeg kan se på mit ansigt og de begyndende grå hår på hovedet, at tiden også sætter sine fysiske spor på mig. Om 5 måneder er det 8 år siden min mor døde. 8 ÅR. Det er meget længe siden og der er sket så utroligt meget i verden, den globale og økonomiske udvikling og i mit eget liv. Da min mor døde var jeg mor til 3 små børn på 11, 9 og 4 år. I dag er mine to børn blevet voksne og min mindste er snart teenager.
Abonner på:
Opslag (Atom)