Livet gør ondt i disse uger. Jeg er meget påvirket af en lang række begivenheder i mit liv, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg må klamre mig til mit livsmotto: "quitting is not an option", men i øjeblikket har jeg øjeblikke, hvor jeg er tæt på.
For 1 måned siden skrev vores reservebedster til os, at de ikke længere ville have de store drenge på weekend. For 3 uger siden fik jeg konstateret endnu en alvorlig sygdom, hvis omfang jeg ikke helt kender endnu. Der venter flere undersøgelser på sygehuset før end at jeg kender omfanget af sygdommen og dens konsekvenser for mig her og nu. I går skrev en veninde, at der ikke var "plads" til os til sønnens konfirmation til næste forår, selvom de var med til min ældste søns konfirmation. Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg synes, at jeg skal kæmpe hele tiden.
I dag græder jeg. Græder over de hårde betingelser i mit liv. I morgen tørrer jeg øjnene igen og ranker ryggen samtidigt med, at jeg bevæger mig ud i verden igen.
For 1 måned siden skrev vores reservebedster til os, at de ikke længere ville have de store drenge på weekend. For 3 uger siden fik jeg konstateret endnu en alvorlig sygdom, hvis omfang jeg ikke helt kender endnu. Der venter flere undersøgelser på sygehuset før end at jeg kender omfanget af sygdommen og dens konsekvenser for mig her og nu. I går skrev en veninde, at der ikke var "plads" til os til sønnens konfirmation til næste forår, selvom de var med til min ældste søns konfirmation. Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg synes, at jeg skal kæmpe hele tiden.
I dag græder jeg. Græder over de hårde betingelser i mit liv. I morgen tørrer jeg øjnene igen og ranker ryggen samtidigt med, at jeg bevæger mig ud i verden igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar