Det er forår. Det hele er bare så smukt. Den knaldblå himmel, solen, varmen, vinden, de hvide margueritter, de gule mælkebøtter, det dejlige grønne græs, de spæde blade, de lyserøde kirsebærblomster, de røde tulipaner og alt det andet.
Foråret er skønt og i hele april har min mor været i mine tanker mange gange. Hun elskede dette forår og selvom det nu er 3 år siden hun døde, så mangler hun lige så meget som altid, når det er forår. Sidste år blev min søn konfirmeret og der manglede hun også. Hun mangler midt i solens lys i min have, i min familie og jeg mangler sådan at have en kvinde at kalde for MOR.
Det er svært at verbalisere savnet. Det kommer i et blidt vindpust, en hurtig tanke, en smuk tulipan og i de SMS´er, der aldrig kommer mere, når jeg er på ferie eller andre steder end hjemme. Jeg savner hende i de gode tider, de gode enkelte fragmenter af glade minder. Erindringen om alt det, der var med børnene og som aldrig kommer mere.
Min dejlige 7 årige datter er vokset til en vidunderlig dejlig og smuk lille pige, som jeg hver dag kan genkende mig i som kvinde, som pige, som værende af det kvindelige køn. Vi har lige haft besøg nogle dage af min dejlige svigermor, hvor min datter er hjemme efter skole og er sammen med hende hele tiden. Da hun tager hjem er min datter ked af det og hun kommer lidt igennem sin umiddelbare sorg over ved at klippe et stort smukt hjerte ud af en tegneblok og skrive: "Jeg elsker dig, farmor. Hilsen ...." Det er helt specielt at være mor til en skøn lille datter, som i den grad gør livet værd at leve. Jeg ser min datter, tænker på min mor og ved, at de ville have haft stor glæde af hinanden, hvis bare hun havde levet og været i stand til det. Tænk, hun ville ikke have været ældre end 62 år i dag og det er ingen alder..
Foråret er skønt og i hele april har min mor været i mine tanker mange gange. Hun elskede dette forår og selvom det nu er 3 år siden hun døde, så mangler hun lige så meget som altid, når det er forår. Sidste år blev min søn konfirmeret og der manglede hun også. Hun mangler midt i solens lys i min have, i min familie og jeg mangler sådan at have en kvinde at kalde for MOR.
Det er svært at verbalisere savnet. Det kommer i et blidt vindpust, en hurtig tanke, en smuk tulipan og i de SMS´er, der aldrig kommer mere, når jeg er på ferie eller andre steder end hjemme. Jeg savner hende i de gode tider, de gode enkelte fragmenter af glade minder. Erindringen om alt det, der var med børnene og som aldrig kommer mere.
Min dejlige 7 årige datter er vokset til en vidunderlig dejlig og smuk lille pige, som jeg hver dag kan genkende mig i som kvinde, som pige, som værende af det kvindelige køn. Vi har lige haft besøg nogle dage af min dejlige svigermor, hvor min datter er hjemme efter skole og er sammen med hende hele tiden. Da hun tager hjem er min datter ked af det og hun kommer lidt igennem sin umiddelbare sorg over ved at klippe et stort smukt hjerte ud af en tegneblok og skrive: "Jeg elsker dig, farmor. Hilsen ...." Det er helt specielt at være mor til en skøn lille datter, som i den grad gør livet værd at leve. Jeg ser min datter, tænker på min mor og ved, at de ville have haft stor glæde af hinanden, hvis bare hun havde levet og været i stand til det. Tænk, hun ville ikke have været ældre end 62 år i dag og det er ingen alder..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar