Nye venner og relationer i 3. år efter min mors død

Der sker store forandringer i mit liv. På den positive front. Jeg er i fuld gang med at reducere "råberiet" ganske betydeligt. Jeg prøver at stoppe op og mærke, lade følelserne tale mere frem for stemmen. Mærke efter og høre efter hvad mit indre siger. Relationen til mine børn er så vigtig. De skal gå ud i livet med en tro på dem selv og vide, at deres mors kærlighed er der. Jeg kan mærke, at mit manglende råberi overfor min teenagesøn har en begyndende positiv effekt. Han fortæller selv mere og er mere opsøgende for samtale om alt, hvad der rører sig i hans liv.

Jeg har tabt 9 kg siden jul og det går helt sikkert den rigtige vej i den forbindelse. Jeg kan mærke, at de andre positive forandringer i mit liv er med til at jeg bedre kan fornemme min egen sultfornemmelse og det gør, at jeg ikke spiser så meget som før. Jeg undgår også brød og får det i meget små mængder og det har en ganske positiv effekt på min vægt. Jeg håber, at jeg når målet med de første 10 kg i april.

I det sidste halve år har jeg tænkt meget over de relationer jeg har i mit liv. Mine familiære forbindelser er ikke mange. Det er min far, min mand, mine børn, min svigermor, min mands kusine som jeg betragter som min egen, min mands søster, som bor i udlandet og så delvist min ene kusine. Jeg er derfor i en situation, hvor mine egne venskabsmæssige relationer betyder meget. I forbindelse med intensiv samtaleterapi igennem de sidste 5 måneder har jeg indset nogle konstellationer af bestemte relationer i mit liv som igennem årene har givet en skævvridning i indholdet af venskabet/relationen.

Over årene er relationen udviklet sig til at jeg har været den bærende part i at vedligeholde relationen, være den initiativtagende i forholdet til at vi sås, lave gode ting sammen alene og med vores familier. Det har jeg delvist selv en part i og det har jeg langsomt erkendt i de sidste 5 måneder. Det har faktisk været ret smertefuldt at erkende og jeg har været ret ked af det fordi jeg nu kan indse og erkende, at jeg faktisk ikke er blevet imødekommet eller "set" i relationen med den anden igennem lang tid. En relation skal helst være dynamisk og jævnbyrdig for at være givende og god for alle parter. Sådan er det ikke altid og det har jeg erkendt. Måske har det været min angst for at være alene, mærke ensomhed og have svært ved at være i den erkendelse som måske ville være kommet før eller siden. Fakta er blot, at denne erkendelse skal have lov til at vokse i mig, arbejde og jeg skal finde måder at komme videre på. Jeg skal have talt ud med den anden part i relationen, når jeg har overskuddet til det eller måske, vil det blot glide ud, fordi jeg har erkendt at den nuværende relationsform ikke er i orden for mig længere. Jeg er ikke længere ked af det, men er kommet overens med, at det må ske, hvis det sker.

Til gengæld er jeg i den meget heldige position, at jeg faktisk er ved at lære  hele 3 fantastiske og dejlige kvinder at kende. Kvinder, som er både stærke og omsorgsfulde, kvinder hvor jeg kan mærke, at relationen er meget dynamisk og ligebyrdig. I kraft af ovenstående erfaring er jeg meget opmærksom på ikke at havne i en rolle, hvor jeg er i fare for at gøre den samme fejl igen. Jeg har også brug for at mærke, at den anden har lyst til at bevare, udvikle og passe på vores relation. Jeg har erkendt, at det fortjener jeg også.

Hav en dejlig solskinslørdag.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...