18 dage inde i det nye år. Det nye år er kun 18 dage gammelt. Var det spædbarn var det stadig et særdeles hjælpeløst og suttende lille fænomen, men det er ikke en baby, men et nyt år uden min mor. Jeg tror, at der vil gå længere tid mellem mine indlæg på bloggen nu for den er ved at have tjent sit formål, nemlig at skrive sig igennem den lange proces det er at lære at leve side om side med en stendød mor. En mor, som jeg fysisk efterlod tilbage i 2011, hvor mit liv så anderledes ud end nu.
Mit indre var en storm af uro, smertende og dunkende tilstande af håbløshed, smerte og sorg i lange perioder midt i et liv fyldt med børn, krav om liv og den verden, som jeg også elsker at være en del af.
Måske er det denne mørke januar måned. Jeg ved det ikke, men jeg er så træt og energiforladt. Jeg magter næsten kun at gå på arbejde og hjem igen. De mørke, milde og lange dage nedsætter tempo, aktivitet og hjerneaktivitet. Mine børn og mand er ikke så påvirkede mørket som jeg og vores forskellige aktivitetsniveauer er ikke helt så forenelige, når jeg bare helst vil ligge på sofaen og se fjernsyn med dem. Der har alligevel været nogle hyggelige aftener og dage med venners dejlige samvær og patriarkens 90 års fødselsdag i min mands familie. Mit forunderligeog dejlige midterbarn på 12 år har foreslået, at vi holder en fælles filmaften i morgen og det synes vi alle er en god idé.
Min mor er ved at blive et minde, som hører tidligere tider til. Hun er ikke længere helt så mentalt nærværende i mine tanker længere. Mit savn er under en ændring til minder fra en fjernere fortid. Jeg vil altid mangle min mor. Hun døde i 2011 og nu er vi i gang med 2014. Vores fælles livsbane blev delt i parallelle sidespor som ikke længere er forenelige og som aldrig vil mødes i dette liv, men jeg er helt overbevist om, at min mor har fortsat sin bane i det hinsides og muligvis kan følge os her. Vi får aldrig et svar og jeg tror på ,at der må være en bagvedliggende højere mening med, at livet er for de levende og døden er for døde.
Forude venter en fødselsdag, da min yngste snart har fødselsdag. Forude venter også et snarligt forår. I aftes så jeg en udsendelse på DR 1, som er optaget på nogle solrige sommerdage. Åh, hvor er det smukt, når alt er grønt, græsset vokser, vejret er mildt, roserne blomstrer og verden er fuld af farver, lyde og dufte. I dag er verden gråhvid af alt det våde snesjap, der ligger overalt efter nattens våde sne og regn.
Vi venter tålmodigt.
Mit indre var en storm af uro, smertende og dunkende tilstande af håbløshed, smerte og sorg i lange perioder midt i et liv fyldt med børn, krav om liv og den verden, som jeg også elsker at være en del af.
Måske er det denne mørke januar måned. Jeg ved det ikke, men jeg er så træt og energiforladt. Jeg magter næsten kun at gå på arbejde og hjem igen. De mørke, milde og lange dage nedsætter tempo, aktivitet og hjerneaktivitet. Mine børn og mand er ikke så påvirkede mørket som jeg og vores forskellige aktivitetsniveauer er ikke helt så forenelige, når jeg bare helst vil ligge på sofaen og se fjernsyn med dem. Der har alligevel været nogle hyggelige aftener og dage med venners dejlige samvær og patriarkens 90 års fødselsdag i min mands familie. Mit forunderligeog dejlige midterbarn på 12 år har foreslået, at vi holder en fælles filmaften i morgen og det synes vi alle er en god idé.
Min mor er ved at blive et minde, som hører tidligere tider til. Hun er ikke længere helt så mentalt nærværende i mine tanker længere. Mit savn er under en ændring til minder fra en fjernere fortid. Jeg vil altid mangle min mor. Hun døde i 2011 og nu er vi i gang med 2014. Vores fælles livsbane blev delt i parallelle sidespor som ikke længere er forenelige og som aldrig vil mødes i dette liv, men jeg er helt overbevist om, at min mor har fortsat sin bane i det hinsides og muligvis kan følge os her. Vi får aldrig et svar og jeg tror på ,at der må være en bagvedliggende højere mening med, at livet er for de levende og døden er for døde.
Forude venter en fødselsdag, da min yngste snart har fødselsdag. Forude venter også et snarligt forår. I aftes så jeg en udsendelse på DR 1, som er optaget på nogle solrige sommerdage. Åh, hvor er det smukt, når alt er grønt, græsset vokser, vejret er mildt, roserne blomstrer og verden er fuld af farver, lyde og dufte. I dag er verden gråhvid af alt det våde snesjap, der ligger overalt efter nattens våde sne og regn.
Vi venter tålmodigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar