Det er den sidste dag i 2013 og vi tager meget snart hul på et nyt og ubrugt år, som min mor ikke vil være en del af. Jeg kan huske hvor hårdt det var den første gang da det var nytår efter min mors død. Det var rigtigt trist og jeg græd en del i dagene op til. Alt var så intenst, sorgfuldt og skulle gennemleves for første gang.
Nu er det 3. gang. Alligevel tænker jeg en del på min mor og jeg var ved hendes gravsted i dag. Min mand og jeg gik en lang tur og var forbi med et par gravlys. Det føltes rigtigt og jeg var ikke helt vildt smadret bagefter. Det var i den blå time imellem dag og aften og der var mange, som har lagt kranse, blomster og gravlys ved deres kæres gravsted her op til jul. Det er i højtiderne, at fraværet af de døde kan føles ekstra nærværende og vi som efterladte må forsøge at finde en vej så godt vi kan igennem vores savn og minder.
Vi har alle vidt forskellige forudsætninger for at komme igennem en tung sorg og lære at leve med, at en elsket pårørende er væk for altid. Disse forudsætninger findes i vores personlighedstruktur, vores familiemønstre, venner og en lang række andre faktorer som hvor gode er vi til at holde sammen i familien og kan vi støtte hinanden i sorgen.
Jeg har klaret det meste sorgarbejde selv med støtte fra mine omgivelser. Jeg er en person, der foretrækker at handle og klare de fleste opgaver selv. Det er ikke altid det bedste, men for mig har det været en nødvendighed. Jeg har kun oplevet støtte fra mine omgivelser, når jeg har haft behov for det. Jeg har selv taget initiativ til at tale om min mor, elementerne i min sorg og savn, når jeg har haft behov for det.
Året er gået. Der har været gode og mindre gode oplevelser. Det sværeste har nok været at jeg skulle gennemgå store operationer, som bestemt ikke var med at til at tynge på vægtskålen af gode oplevelser. Det har medført en del angst og spekulation omkring hvad det vil betyde for min fremtid .Disse spekulationer er ikke færdige endnu, men jeg er blevet bedre til at håndtere disse som et vilkår som ikke altid lader sig besvare. Livet er godt og skønt og det gælder om at hænge fast i dette. Der er sket mange andre gode oplevelser og jeg glædes dagligt over livet.
Julen har været præget af gode venner og families selskab. I dag får vi gæster til aftensmad og jeg glæder mig over mennesker og det få nye venner midt i livet. I morgen skal vi holde stor fest med nogle af vores gode venner. Efter mange år, hvor børnene var små er der mulighed for igen at holde nogle større fester hvor vi kan hygge igennem og få lidt at drikke.
Alligevel skal der ingen tvivl om, at det i enkelte stunder fylder mig med tristhed og savn, at min mor aldrig bliver en del af disse mange kommende oplevelser. De næste konfirmationer, når børnene bliver studenter, min ældste søns store fodboldpræstationer, min mellemstes helt særlige skuespiltalent og min mindste datters kvikke sind og store interesse for svømning, hvor hun klarer sig usædvanligt godt. Der vil min mor altid være savnet. Og jeg vænner mig aldrig til, at hun er død. Mine minder om hende står lige så stærkt som da hun døde.Jeg tror, at hun for evigt vil være mejslet i min bevidsthed. Sådan må det være for jeg er også en del af hende...
Kom bare 2014. Vi er klar til dig.
Nu er det 3. gang. Alligevel tænker jeg en del på min mor og jeg var ved hendes gravsted i dag. Min mand og jeg gik en lang tur og var forbi med et par gravlys. Det føltes rigtigt og jeg var ikke helt vildt smadret bagefter. Det var i den blå time imellem dag og aften og der var mange, som har lagt kranse, blomster og gravlys ved deres kæres gravsted her op til jul. Det er i højtiderne, at fraværet af de døde kan føles ekstra nærværende og vi som efterladte må forsøge at finde en vej så godt vi kan igennem vores savn og minder.
Vi har alle vidt forskellige forudsætninger for at komme igennem en tung sorg og lære at leve med, at en elsket pårørende er væk for altid. Disse forudsætninger findes i vores personlighedstruktur, vores familiemønstre, venner og en lang række andre faktorer som hvor gode er vi til at holde sammen i familien og kan vi støtte hinanden i sorgen.
Jeg har klaret det meste sorgarbejde selv med støtte fra mine omgivelser. Jeg er en person, der foretrækker at handle og klare de fleste opgaver selv. Det er ikke altid det bedste, men for mig har det været en nødvendighed. Jeg har kun oplevet støtte fra mine omgivelser, når jeg har haft behov for det. Jeg har selv taget initiativ til at tale om min mor, elementerne i min sorg og savn, når jeg har haft behov for det.
Året er gået. Der har været gode og mindre gode oplevelser. Det sværeste har nok været at jeg skulle gennemgå store operationer, som bestemt ikke var med at til at tynge på vægtskålen af gode oplevelser. Det har medført en del angst og spekulation omkring hvad det vil betyde for min fremtid .Disse spekulationer er ikke færdige endnu, men jeg er blevet bedre til at håndtere disse som et vilkår som ikke altid lader sig besvare. Livet er godt og skønt og det gælder om at hænge fast i dette. Der er sket mange andre gode oplevelser og jeg glædes dagligt over livet.
Julen har været præget af gode venner og families selskab. I dag får vi gæster til aftensmad og jeg glæder mig over mennesker og det få nye venner midt i livet. I morgen skal vi holde stor fest med nogle af vores gode venner. Efter mange år, hvor børnene var små er der mulighed for igen at holde nogle større fester hvor vi kan hygge igennem og få lidt at drikke.
Alligevel skal der ingen tvivl om, at det i enkelte stunder fylder mig med tristhed og savn, at min mor aldrig bliver en del af disse mange kommende oplevelser. De næste konfirmationer, når børnene bliver studenter, min ældste søns store fodboldpræstationer, min mellemstes helt særlige skuespiltalent og min mindste datters kvikke sind og store interesse for svømning, hvor hun klarer sig usædvanligt godt. Der vil min mor altid være savnet. Og jeg vænner mig aldrig til, at hun er død. Mine minder om hende står lige så stærkt som da hun døde.Jeg tror, at hun for evigt vil være mejslet i min bevidsthed. Sådan må det være for jeg er også en del af hende...
Kom bare 2014. Vi er klar til dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar