At acceptere savnet efter en død mor

Sommerferien er slut. I morgen starter arbejdslivet igen efter 2 pragtfulde uger med ture til enkelte dejlige strande rundt omkring i Jylland, en uge med fantastisk solskinsvejr. I går blev festen sluttet med et dejligt bryllup hos én af mine veninder.
I dag har vi besøg af min mands kusine, som har passet børnene det sidste døgn. Det har været super hyggeligt at have hende på besøg.

Ferien har været langt bedre i år. Sidste år var rigtig svær at komme igennem med sorg og stor uudholdelig smerte.

Det gjorde forfærdelig ondt og hele ferien havde gået med begravelse af min døde mor og jeg var nærmest i en slags choktilstand efterfølgende. Det var ganske skrækkeligt og nærmest umuligt at skulle udholde at være sammen med mine børn fordi krævede så uendeligt meget af mig.

Min svigermor kommer i morgen og passer børnene i nogle dage indtil de tager på ferie sammen med hende. Mine børn er ved at være så store nu, at den ældste på 13 godt kan se efter de 2 lidt yngre søskende i nogle timer, så det giver en større frihed end tidligere.

I går var jeg til bryllup hos en gammel veninde. Desværre døde hendes far af galoperende kræft 2 uger før brylluppet. Det var derfor en dag med både sorg og glæde, hvilket på den smukkeste måde blev forenet med både glæde og sorg i nogle meget smukke taler. Juli måned vil derfor også altid være en meget følelsesladet måned for hende. Jeg kneb et par tårer undervejs. Jeg kom også til at tænke på min mor og igen må jeg konstatere, at savnet over, at hun er væk kan trække tårer ud, men langsomt er savnet også også blandet med en påskønnelse over de gode oplevelser og minder hun gav til mine børn i sær. Det glæder mig at se, at mine børn er ved at finde fodfæstet igen efter vi mistede 2 bedsteforældre i 2011 og min mand og jeg mistede hver en forælder.

Alligevel ville jeg sådan ønske, at min mor kunne være med til april næste år. 

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...