Om at have mistet 2 familiemedlemmer

Det har været nogle hårde uger. At miste min farmor har, i en mild form, reaktiveret mit savn efter min mor.

Jeg har mistet de 2 nære omsorgspersoner i mit liv der var med i det liv, der gik forud mine børn og min mand. Det er meget tomt at miste så meget. Det efterlader et menneske med et ekstensielt tomrum, når man mister.

Jeg har grædt flere gange i den senere uger og jeg savner, savner, savner og savner igen dem begge. Der er ingen der kan huske min historie længere i den tid, der gik tilbage. Der er ingen at spørge. Det er væk som et pennestrøg i natten. Udvisket og borte. Det giver en stærk følelse af ensomhed, som jeg meget sjældent har følt så intenst tidligere. Mon ikke det bliver bedre? Det håber jeg. Lige nu er det svært, men jeg tager dag for dag.

Jeg har fået grønt lys fra sygehuset i forhold til træning og det betyder, at jeg har været afsted til træning 2 gange de seneste 4 dage. Det er rart at komme i gang igen, men det er vildt så dårlig form jeg er kommet i efter 3 måneders træningspause. Jeg mærker heller ikke meget til problemer efter mine operationer i sommer, så jeg tror, at det helbredsmæssigt går den helt rette vej, så måske kan de mange endorfiner hjælpe på min generelle sindstilstand. Det håber jeg..

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...