Om en død mor, rødvin og en afsluttet fødselsdag

Min søn holdt fødselsdag i dag. En dejlig én af slagsen. Vi var 19 mennesker i en dejlig kombination, at bedsteforældre, reservebedster, venner og børn. Børnenes dejlige stemmer er forstummet og der er ryddet op. Opvaskemaskinen klarer de mange glas og kaffekopper. Jeg sidder her i stuen med et glas rødvin og kigger på billedet af min mor, der står henne på reolen. Min smukke mor, som hun så ud inden den frygtelige sygdom forkrøblede hende til en skygge af sig selv.

Så er det, at tankerne kommer. Tanker om, hvordan det ville have været, hvis hun var med. Hvis hun så, hvor store mine børn bliver. De børn, der var hendes elskede børnebørn. Min store dejlige teenagedreng, som var hendes første barnebarn. Han er 179 cm høj og nåede at vokse min lille mor over hovedet inden hun døde. Tænk, hvis hun lige kunne have været gået ind til ham på værelset og spurgt interesseret ind til alle de sejre, han har med sit foldboldhold, der er et af de bedste i Danmark. Hun ville have krammet min mellemste søn - ham, der har fødselsdag i dag og strøget ham kærligt over håret. Min datter ville have sat hendes skød og hvisket hemligheder om prinsesser, drager, veninder, røde hårspænder og ønsker til jul.

Så er det, at jeg sidder her og bliver lidt omtåget af det sidste glas rødvin og tænker på hende og mærker, at det dybe savn er omfattende, ømt og smukt.

I morgen vil jeg køre forbi hendes gravsted med det græskar vi har lavet i går. Med rød sprittusch har vi skrevet: "Mor og mormor - vi savner dig hver dag".

Jeg tror, at jeg vil gå i seng inden min stille stund afløses af selvmedlidenhed og tunge tårer.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...