Tiden går. Klokken slår. Foråret er på vej. De smukke krokus, påskeliljer og den høje blå himmel vidner om, at vi er gået ind i en ny cyklus - foråret.
I disse dage tænker jeg meget på min mor. Tankerne er et virvar af eftertanke, sorg, håb om fremtiden, en gryende erkendelse af, at det er muligt at leve uden en mor og alligevel have et dejligt liv. Min mor elskede foråret. Hun elskede påskeliljer, krokus og erantis. Hun kunne få alt til at gro og havde "grønne fingre". Jeg har nogle gamle sms´er på min telefon af billeder, hun har sendt til mig af tomater, agurker og liljer, som hun fik til at gro på altanen. Nu kan jeg kigge på disse billeder uden at der står floder af tårer på kinderne.
Sindet har en enestående evne til at lade hukommelsen fortrænge de mange dårlige episoder og perioder af min mors liv og hendes manglende forældreevne. I stedet husker jeg de få gode ting. Når jeg ser krokus og erantis i skovbunden husker jeg hvordan min mor samlede disse små smukke blomster og dekorerede dem sirligt i små glasvaser, hvor de stod smukke og farvestrålende i nogle dage. Når foråret spirer som nu bliver tanker om minderne mere nærværende og intense.
Det kan lade sig gøre at leve uden en mor.
I disse dage tænker jeg meget på min mor. Tankerne er et virvar af eftertanke, sorg, håb om fremtiden, en gryende erkendelse af, at det er muligt at leve uden en mor og alligevel have et dejligt liv. Min mor elskede foråret. Hun elskede påskeliljer, krokus og erantis. Hun kunne få alt til at gro og havde "grønne fingre". Jeg har nogle gamle sms´er på min telefon af billeder, hun har sendt til mig af tomater, agurker og liljer, som hun fik til at gro på altanen. Nu kan jeg kigge på disse billeder uden at der står floder af tårer på kinderne.
Sindet har en enestående evne til at lade hukommelsen fortrænge de mange dårlige episoder og perioder af min mors liv og hendes manglende forældreevne. I stedet husker jeg de få gode ting. Når jeg ser krokus og erantis i skovbunden husker jeg hvordan min mor samlede disse små smukke blomster og dekorerede dem sirligt i små glasvaser, hvor de stod smukke og farvestrålende i nogle dage. Når foråret spirer som nu bliver tanker om minderne mere nærværende og intense.
Det kan lade sig gøre at leve uden en mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar