Der er frost i kinder, hænder og kroppen. Vinterkulden varer ved og ved. Sneen dækker min mors grav fuldstændigt. Det går mig lidt på. I de sidste uger har jeg sådan haft lyst til at tage forbi hendes gravsted med påskeliljer, som hun sådan elskede. Jeg tror faktisk, at jeg vil kunne komme på hendes gravsted denne gang uden at bryde ud i tårer, når jeg ser hendes fulde navn og dødsdato. Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det er muligt denne gang.
Kong Vinter har taget Danmark i et jerngreb. Det er næsten ikke til at holde ud længere. Jeg savner grønne blade, erantis, sommerjakker, blomster, grønne græsplæner. Jeg trænger til at kunne grave mig igennem vores bryggers uden et bjerg af vinterstøvler, termostøvler, tykke vinterjakker, overtræksbukser, vanter, der bliver væk. Huer uden ejermand fra børnenes venner, når de glemmer dem. Grå fliser under det hele fuld af sjap og saltkorn, der larmer skrækkeligt i min støvsuger, når jeg forsøger at indfange dem.
Det er vinterferie. En hel uge har jeg denne gang. Det er velfortjent for på mit arbejde har jeg travlt, men det er okay. Jeg glemmer lidt min alvorlige forestående operation og hverdagen går sin gang. Det er underligt at være alvorligt syg, når man ikke har nogle symptomer, men hvor er jeg glad og taknemlig for, at jeg bor et land med et gratis sundhedsvæsen, hvor jeg kan få en gratis operation, der andre steder ville koste hundredtusindvis af kroner. Jeg er fuld af optimisme og ved, at jeg må være blandt dem, hvor succesraten er 85%. Jeg vil have et langt liv. Jeg elsker at leve og har ingen lyst til at dø, selvom jeg ved, at så er gensynet med min mor i en anden form eksisterende.
Kong Vinter har taget Danmark i et jerngreb. Det er næsten ikke til at holde ud længere. Jeg savner grønne blade, erantis, sommerjakker, blomster, grønne græsplæner. Jeg trænger til at kunne grave mig igennem vores bryggers uden et bjerg af vinterstøvler, termostøvler, tykke vinterjakker, overtræksbukser, vanter, der bliver væk. Huer uden ejermand fra børnenes venner, når de glemmer dem. Grå fliser under det hele fuld af sjap og saltkorn, der larmer skrækkeligt i min støvsuger, når jeg forsøger at indfange dem.
Det er vinterferie. En hel uge har jeg denne gang. Det er velfortjent for på mit arbejde har jeg travlt, men det er okay. Jeg glemmer lidt min alvorlige forestående operation og hverdagen går sin gang. Det er underligt at være alvorligt syg, når man ikke har nogle symptomer, men hvor er jeg glad og taknemlig for, at jeg bor et land med et gratis sundhedsvæsen, hvor jeg kan få en gratis operation, der andre steder ville koste hundredtusindvis af kroner. Jeg er fuld af optimisme og ved, at jeg må være blandt dem, hvor succesraten er 85%. Jeg vil have et langt liv. Jeg elsker at leve og har ingen lyst til at dø, selvom jeg ved, at så er gensynet med min mor i en anden form eksisterende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar