Det er påske og jeg har fri.
Fri til at gå lange ture og fundere over livet. Tid til at være sammen med min familie og venner. Det er en god påske i år. Tiden er aftalt til at være en blanding af dage uden planer og dage med besøg hos familie. Jeg glæder mig.
Den stille sorg over min mors død kommer også en smule frem i disse dage. Hun købte altid store påskeæg til mine børn. Store brune påskeæg i billig chokolade fra Aldi. Dengang var jeg meget politisk korrekt og var ikke vild med, at de skulle spise det. I dag er jeg mere end ligeglad med den slags bagateller. Det vigtige er, at andre tænker på mine børn og har lyst til at glæde dem med det. Det er det allervigtigste.
I påsken samles andre familier til store påskefrokoster. Det har jeg aldrig prøvet, men jeg tænker alligevel over det i disse dage.
I de store højtider omkring jul og påske bliver det tydeligere, hvordan mine familierelationer er skrøbelige og meget spinkle på min biologiske side af familien. Min far har dog allernådigst oplyst pr. sms til mig, at han gerne vil give mit yngste barn et påskeæg i år. Hun er på ferie hos vores reservebedster i et par dage og når hun kommer hjem, så kan hun komme forbi og få sit påskeæg. Det er fint.
Efter jeg er holdt op med at forvente noget som helst af min far er det blevet lettere. Jeg har ikke længere brug for at kontakte ham om noget som helst, og det har givet en stor mental frihed. Efter jeg har besluttet, at det er slut med at lade mig diktere noget som helst er min indre uro i forhold til ham næsten forsvundet. Det giver stor ro at vide, at efter mere end 4 årtier, er det nu mig, der fuldstændig bestemmer, hvordan vores relation skal være. Jeg er ikke længere underlagt manipulerende, egoistiske og delvist tyranniske handlinger, hvor jeg skal presses langt ud over mine grænser, til at agere, som han ønsker.
I går var vi nede at se min ældste søns gymnastikopvisning på efterskolen. Det var rørende at se min store søn, som efterhånden er en voksen ung mand, stå der på gulvet sammen med hundredevis af andre unge mennesker. Jeg kom sådan til at tænke på en strofe fra Kim Larsens sang "om de smukke unge mennesker, gid de længe leve må"... Jeg tænkte på, at min mor ville have været så stolt af at se ham i dag. En dejlig ung mand med alle muligheder og livet foran sig. Jeg fik tårer i øjnene af stolthed, en klump i halsen af vemod og en grødet stemme af begge elementer på én gang.
Kære mor. Du ønskes den allerdejligste påske i Himlen. Mon I har påskeliljer deroppe?
Fri til at gå lange ture og fundere over livet. Tid til at være sammen med min familie og venner. Det er en god påske i år. Tiden er aftalt til at være en blanding af dage uden planer og dage med besøg hos familie. Jeg glæder mig.
Den stille sorg over min mors død kommer også en smule frem i disse dage. Hun købte altid store påskeæg til mine børn. Store brune påskeæg i billig chokolade fra Aldi. Dengang var jeg meget politisk korrekt og var ikke vild med, at de skulle spise det. I dag er jeg mere end ligeglad med den slags bagateller. Det vigtige er, at andre tænker på mine børn og har lyst til at glæde dem med det. Det er det allervigtigste.
I påsken samles andre familier til store påskefrokoster. Det har jeg aldrig prøvet, men jeg tænker alligevel over det i disse dage.
I de store højtider omkring jul og påske bliver det tydeligere, hvordan mine familierelationer er skrøbelige og meget spinkle på min biologiske side af familien. Min far har dog allernådigst oplyst pr. sms til mig, at han gerne vil give mit yngste barn et påskeæg i år. Hun er på ferie hos vores reservebedster i et par dage og når hun kommer hjem, så kan hun komme forbi og få sit påskeæg. Det er fint.
Efter jeg er holdt op med at forvente noget som helst af min far er det blevet lettere. Jeg har ikke længere brug for at kontakte ham om noget som helst, og det har givet en stor mental frihed. Efter jeg har besluttet, at det er slut med at lade mig diktere noget som helst er min indre uro i forhold til ham næsten forsvundet. Det giver stor ro at vide, at efter mere end 4 årtier, er det nu mig, der fuldstændig bestemmer, hvordan vores relation skal være. Jeg er ikke længere underlagt manipulerende, egoistiske og delvist tyranniske handlinger, hvor jeg skal presses langt ud over mine grænser, til at agere, som han ønsker.
I går var vi nede at se min ældste søns gymnastikopvisning på efterskolen. Det var rørende at se min store søn, som efterhånden er en voksen ung mand, stå der på gulvet sammen med hundredevis af andre unge mennesker. Jeg kom sådan til at tænke på en strofe fra Kim Larsens sang "om de smukke unge mennesker, gid de længe leve må"... Jeg tænkte på, at min mor ville have været så stolt af at se ham i dag. En dejlig ung mand med alle muligheder og livet foran sig. Jeg fik tårer i øjnene af stolthed, en klump i halsen af vemod og en grødet stemme af begge elementer på én gang.
Kære mor. Du ønskes den allerdejligste påske i Himlen. Mon I har påskeliljer deroppe?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar